Nedenfor kan ses skitser af bygge projektet.

Vi ved endnu ikke, hvor stor del af det, vi kan gennemføre i første omgang.

 

 

 

Du er her

Historie

HvideKilde har fungeret som lejrcenter siden 1996, men bygningernes historie strækker sig helt tilbage til 1955, hvor flyvevåbnet opførte det, som dengang hed Flyvestation Kagerup - i daglig tale Kageruplejren. Det er kasserne og uddannelsessted indtil 1982. Bygninger bliver herefter i en periode brugt som asylcenter, men i mange år står de ubrugte hen.

I 1995 køber Luthersk Mission de forsømte bygninger, og en stor gruppe frivillige lægger et enormt stykke arbejde i ombygningen og renoveringen af bygningerne. Der var et stort ønske om at skabe et fristed for kristen fordybelse og levende fællesskaber. Derfor lægges der tusindvis af frivillige arbejdstimer i renoveringsprojektet. Alle arbejdsopgaver varetages af frivillige, både bestyrelsesopgaverne, ingeniørernes rådgivning, arkitekternes planlægning og den praktiske udførelse af renoveringsarbejdet. Én for én bliver bygningerne renoveret, indtil det HvideKilde, som vi kender i dag stod færdigt.

I 2010 afsluttes totalrenoveringen af bygning 6, som udlejes til Københavns Kommunes udflytterbørnehave ’Raketterne fra Gullfossgade. Denne bygning er således ikke en del af lejrcentret, men den var en del af den oprindelige flyvestation.

I dag kommer op imod 600 børn på lejr på én af Luthersk Missions mange lejre på HvideKilde. Dertil kommer et stort antal lejre for kirker missionsforeninger, interesseorganisationer, konfirmandlejre og lejrskoler for skoleklasser.

HvideKilde er blevet det fristed for kristen fordybelse og levende fællesskaber, som var tanken, da Luthersk Mission købte lejren i 1995.

 

 

Flyvestation Kagerup ved indvielsen1955