Omgivelser

HvideKilde ligger i et dejligt område i udkanten af Gribskov. På lejrcentrets grund er der en række faciliteter, som lægger op til udeliv og aktiv leg. En stor legeplads med gynger, klatretårn, rutsjebane og meget mere. En stor bålplads, med mange siddepladser. Bålpladsen grænser op til skoven, og den er omgivet af en vold, som giver læ for vinden. Derudover er der både fodboldbane og beachvolleybane. Gribskov, som er HvideKildes nærmeste nabo, giver et væld af muligheder. Hvis I vil bruge skoven til aktiviteter eller arrangementer, så tag først et kig på Naturstyrelsens hjemmeside. Nogle aktiviteter kræver nemlig, at I ansøger på forhånd.